134 | |
Vor Herre han er en konge stor | |
Mel.: Nordisk visemelodi (1624) J.P.E. Hartmann 1861 | |
1 |
Vor Herre han er en konge stor og troner i Himmerige, dog mellem de kristne små på jord usynlig han er tillige. Men vor Fader i det høje, han lever! |
2 |
Og kvaltes i barnemund Guds ord, da toges Guds Søn af dage; men de, som går i Herodes' spor, dem møder da og hans plage. Men vor Fader i det høje, han lever! |
3 |
Guds engle endnu så vel som før gør alt, hvad han vil beslutte, og låse man kan slet ingen dør, at de jo derind kan smutte. Men vor Fader i det høje, han lever! |
4 |
Guds engle de stiger op og ned, hvor Herren som helst er inde, hans venner de bringer god besked og skyder dem råd i sinde. Men vor Fader i det høje, han lever! |
5 |
Nu lystig og glad i Jesu navn! Vor konge han er med ære, og tjene må alt de små til gavn, hvis broder han ville være. Thi vor Fader i det høje, han lever! |
N.F.S. Grundtvig 1845 og 1857. |
![]() |