144 | |
Hvor saligt var det ægtepar | |
Mel.: Hvad kan os komme til for nød Guds Søn kom ned fra Himmerig | |
1 |
Hvor saligt var det ægtepar i Kana overmåde, hvor Jesus selv indbuden var til deres fryd og både! Den bryllupsdag og glædesfest blev herlig af den bryllupsgæst, som giver evig nåde. |
2 |
Men aldrig nogen dag randt frem af gylden morgenrøde, hvor ikke sorg og modgangs klem Guds kære børn kan støde; så ren ser ikke himlen ud, at ej en sky med storm og slud kan middagssolen møde. |
3 |
Den gode vin før tiden slap, men vandet blev tilbage, så bliver glæden ofte knap i bedste frydedage. For modgangs vand i brudekar sin beske strøm fra korset har, som vi må ofte smage. |
4 |
De flestes kar er tomme for den saft af glædedruer, på brudebænken tunge kår man hos så mange skuer. Når frydedøren lukkes op, i baghold står en modgangs trop, som knytter hånd og truer. |
5 |
Men når du inden døre er, o Jesus, lad da bryde med trussel frem en modgangs hær, den dog dit vink må lyde. Du vil omvende korsets stand og glædens vin for sorgens vand i vore hjerter gyde. |
6 |
O Jesus, du, som hjerter kan alene sammenbinde og føre dem i ægtestand, o, lad din hjælp sig finde hos alle dem, som i din frygt har deres løfter på dig bygt; lad fryd for dem oprinde! |
7 |
Giv ære, held og gode råd, giv tusindfoldig lykke, bekræft du selv al deres dåd udi dit gode tykke! Velsign du deres hus og liv, og efter død og grav dem giv din Himmels ære-smykke! |
Joh 2,1-11 Thomas Kingo 1689. B.S. Ingemann 1854. Bearbejdet 1890. |
![]() |