Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet
20 | |
| Jeg ser dit kunstværk, store Gud | |
Mel.: Sperontes 1736. (Freylinghausen) Jeg går i fare, hvor jeg går | |
| 1 |
Jeg ser dit kunstværk, store Gud, du er alvis, almægtig, al verden blev jo ved dit bud af intet vid og prægtig; men dette store alt i omkreds og gestalt er dog i sjælens øje slet mod dig, som ene skabte det. |
| 2 |
Jeg ser det vidtudstrakte rum, den cirkled himmelbue, dens lamper uden tal og sum i ubegreben lue. Mit syn forlyster nok ved dejlig stjerneflok; men sjælen venter sikkerlig sin himmelglans og sol i dig. |
| 3 |
Jeg ser en jord, en grundfæst bold, i dette store runde, fyldt op med forråd tusindfold for alle liv og munde. Din rundhed gav mig mer, end jeg fornøden ser, men var al jorden skabt for mig, jeg var dog arm foruden dig. |
| 4 |
O kære Gud! din Ånd, dit ord er her mit liv i live; men hvad er himmel eller jord, når jeg hos dig kan blive? Min længsel, lyst og agt er op fra verdens pragt. Lad verden have sit for sig, o, lad mig bare have dig! |
Sl 73,25 Ambrosius Stub 1754-1758. |
 |
