Troen på Guds Søn - Påske
209 | |
| Et kors det var det hårde, trange leje | |
Mel.: A.P. Berggreen 1828 | |
| 1 |
Et kors det var det hårde, trange leje, som jordens børn gav Frelseren i eje; kun had til bolster og kun hån til hynde fik han, der ikke kendte til at synde. |
| 2 |
Nu vajer korset højt i folkets banner, og by ved by en korsets kirke stander, mod gyldne kors sig aftensolen bryder, og korsets ord fra tusind tunger lyder. |
| 3 |
I kirkens korsgang for det høje alter, der mødes ung og gammel, fløjl og pjalter; i kirkens korsgang under ranke søjler går klang af dåbens vand og gravens nøgler. |
| 4 |
Ja, korset knejser over land og bølge, og hvo vil ikke Jesu indtog følge? Og alle kommer de med palmegrene, men hvo vil være Simon af Kyrene? |
| 5 |
Det er så let at lægge kors på andre, det er så tungt med korset selv at vandre; men vil du favne ham i aftenfreden, så må du følge ham i middagsheden. |
| 6 |
Vel dig, som gik med ham i livets trængsler, for dig går dødens port på lette hængsler! Vel mig, om stav jeg kan af korset skære, da går jeg let, hvor vejene er svære! |
Chr. Richardt 1861. |
 |
