231 | |
Påske vi holde | |
Mel.: Niels W. Gade 1861 Thomas Laub 1917 | |
1 |
Påske vi holde alle vide vegne, varme og kolde, lune himmel-egne samtlig berømme som bedst opstandelsens fest! |
2 |
Udråb fra taget1 rygte tusindmundet: Død tabte slaget, liv har sejer vundet, han, der så enlig sov hen, kom talrig igen! |
3 |
Han sig har svunget fra, hvor orme vrimle, evig besunget, over alle himle; dødninger mange i grav han livet og gav. |
4 |
Nu fra hans øje stråler Guddoms-glansen, og fra det høje han med sejerskransen dages som dommer på ny i guldbræmmet sky! |
5 |
Krist, fra dit sæde, højrehåndens trone, send du os glæde, sang med engletone! Livet for os du jo lod, for os du opstod. |
6 |
Domshornet lyder sikkert på det sidste, og som du byder, alle grave briste; men ak, desværre, ej få til doms kun opstå. |
7 |
Flyv da til Himlen, hjerte! rod at fæste, så ej med vrimlen Helved du skal gæste, men til din frelser på ny opfare i sky! |
Anselm af Canterbury 11. årh. N.F.S. Grundtvig 1837. 1 Matt 10,27 |
![]() |