Troen på Guds Søn - Påske
249 | |
| Hvad er det at møde den opstandne mester | |
Mel.: Det var kun en drøm | |
| 1 |
Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen trods pinen og døden, soldater og præster, trods svig af en ven? Det er som at indse det, blændet af tårer: Hvor var jeg en indskrænket, hjerteløs dåre! |
| 2 |
Det er som at høre en gravengels stemme: Han er ikke her! Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme, han møder jer der! Det er, som når livet det vender tilbage, som brød, vi skal bryde, som vin, vi skal smage. |
| 3 |
Det er som disciple på Emmausvejen alene, skønt to, at møde en fremmed og mærke forlegen, hans ord må vi tro; han udlægger Skriften, så hjerterne brænder, han minder utroligt om en, som vi kender. |
| 4 |
Det er som Maria at se, han er borte, og briste i gråd og bede en fremmed i havemandsskjorte om hjælp og om råd og høre ham sige: Maria, du kære! og svare: Rabbuni! Min elskede Herre! |
| 5 |
Det er som fornægteren Simon den Bange, fortabt i sin skam, at høre hans tillidserklæring tre gange: Vogt du mine lam! Det er som at løftes af mægtige hænder fra drukning i mørket til morgen blandt venner. |
| 6 |
Det er som forfølgeren Saulus at rammes af lynild og ord og standses på vejen og blændes og lammes og kastes til jord og tvunget af sandheden sige og skrive: Den Jesus, vi dræbte, har jeg set i live! |
| 7 |
Det er som forræderen Judas at sidde i Helvedes kval og mærke en luftning i Helvedes hede så himmelsk og sval og vide, nu kommer den mester, jeg kender; til Helvede går han for venner og fjender. |
| 8 |
Det er som en ånd gennem lukkede døre i kød og i blod, der sender os, siger os, hvad vi skal gøre, og indgyder mod, så den, der er bange for hån og for stening, tør gøre i dag, hvad der evigt gir mening. |
| 9 |
Det er som et forhæng, der rives til side på højeste sted, og Mesteren står der og gir dig i tide sin evige fred. Det er som i lovsang, lyksalig og svimmel, at se ham som Gud i den syvende himmel. |
Hans Anker Jørgensen 2000. |
 |
