250 | |
Kommer, sjæle, dyrekøbte | |
Mel.: Thomas Laub 1915 Under dine vingers skygge | |
1 |
Kommer, sjæle, dyrekøbte og til mer end engle døbte, søskende til Davids Søn! Lad os med Guds engleskare og med ham til Himmels fare, se den frommes store løn! |
2 |
Trindt det lyder ham i møde: Vær velkommen fra de døde, alle djævles skræk og gru! Over dem går flammebølger, folket igenløst dig følger, før fortabt, men fundet nu. |
3 |
Kæmper, I, som borgen værne, borgen over sky og stjerne, åbner brat den høje port! Sejerrig fra dybet kommer verdens frelser, verdens dommer, navnet hans er evig stort. |
4 |
Møder ham med gyldne kroner, ham og mange millioner, dyrekøbte med hans blod, stigende fra jammerdale nu med ham til frydesale! Takker ham, for han er god! |
5 |
Mellem engle mænd nu tælles, har med Herren alt tilfælles: ånd og støv og liv og blod, troen, håbet, kærligheden, lyset, glansen, glæden, freden, livets træ og livets flod. |
6 |
Vælge kan igen og vrage jordens slægter alle dage, vælge mellem liv og død, dagens lys og nattens mørke, Paradis og vilde ørke, Helved hedt og Himmel sød. |
7 |
Ære være Frelsermanden, med et navn som ingen anden, løseren af dødens bånd! Lov og tak og evig ære i Treenigheden være Fader, Søn og Helligånd! |
Kynewulf omkr. 800. N.F.S. Grundtvig 1837. |
![]() |