Troen på Guds Søn - Kristi himmelfart
254 | |
| Fuldendt er nådens store værk | |
Mel.: Af højheden oprunden er | |
| 1 |
Fuldendt er nådens store værk, Guds Søn har, underfuld og stærk, fuldkommet frelsergangen: Fra krybbens strå til Golgata, til graven, han udvandred fra, holdt jordens nød ham fangen; fattig, ringe, spottet, såret, han har båret tornekronen, han, som arved Himmel-tronen. |
| 2 |
Hos Gud, før verdens grund blev lagt, i lys og herlighed og magt, han tiden gennemskued; han verden så, før den blev fød, han så dens fald, han så dens nød og døden, som os trued. Store, dybe frelser-nåde! Retfærds gåde er udgrundet; frelsens vej er set - er fundet. |
| 3 |
Det er fuldendt! Fra jordens nød, fra trængsel, armod, kors og død går Herren til Guds ære. Den hånd, som trued storm og hav, den hånd, som sprængte verdens grav, skal Himmel-spiret bære. Salig, Frelser, du opstiger, jorden viger, Himlen blinker, herlighedens krone vinker. |
| 4 |
Alt skyens glans omstråler dig, du end velsigner jorderig og mægtig arm udbreder; bebudet har du os din Ånd, når ved din Faders højre hånd dig engles hær tilbeder. Herre, stig du til din trone! Saligt tone englestemmer: Jesus Kristus ej os glemmer. |
Mark 16, 14-20 B.S. Ingemann 1825. |
 |
