306 | |
O Helligånd, kom til os ned | |
Mel.: Af højheden oprunden er | |
1 |
O Helligånd, kom til os ned, din bolig du i os bered ved ordets lys og stjerne! O Guddoms-glans, som mørknes ej, giv, at vi sandheds himmelvej ved dig må følge gerne! Dit skin hvert trin os ledsager og forjager mørkets tanker, som i vore hjerter vanker. |
2 |
Du yndig dug, fald til os ned, velsign vor tro med frugtbarhed, lad kærlighed tiltage, at hver en sjæl forbunden må i pagten med sin næste stå i alle livets dage! Men strid og splid, som bedrøver og berøver dig din ære, lade fjern du fra os være! |
3 |
Lad os i troens hellighed opnå vort levneds mål og méd, og giv os denne nåde, at vi herefter kende må, hvor vi umuligt kan bestå, om kødet selv må råde! Bøj du vor hu til din lære, dig til ære, hjælp at prise Gud, og hver mand godt bevise! |
Michael Schirmer 1640. Søren Jonæsøn 1693 og 1697. |
![]() |