315 | |
Helligånd, de frommes glæde | |
Mel.: Johann G. Ebeling 1667 | |
1 |
Helligånd, de frommes glæde, o, besøg mit bange sind, nådig i min sjæl du træde, til dit tempel vi' den ind! Smyk den dejlig som en brud, rens den ganske, og kast ud, hvad af verden er tilbage og mig kan fra Jesus drage! |
2 |
Smyk mig med din Himmel-gave, gør mig skøn og ny igen, at jeg kærlighed kan have, som skal aldrig visne hen! Giv mig altid kæmpemod, hellige mit kød og blod, lær mig frem til Gud at træde udi bønnens kraft og glæde! |
3 |
Så vil jeg mig dig hengive, dig til ære skal mit sind stedse himmelsindet blive, til jeg går i Himlen ind, Faderen og Sønnen dér med dig ret at komme nær og min Gud i høje trone prise højt med engletone. |
Moritz Kramer 1683. Hans Adolph Brorson 1734. Bearbejdet 1885. |
![]() |