408 | |
Nu ringer alle klokker mod sky | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1837 | |
1 |
Nu ringer alle klokker mod sky; det kimer i fjerne riger. Hver søndag morgen højt på ny stor glæde mod Himlen stiger. |
2 |
Det toner med lov og pris og bøn fra jord mod Paradis-haven: Det var en søndag morgen skøn, vor frelser stod op af graven. |
3 |
For os han i gravens dyb steg ned, han gik til de dødes rige. Til livet med stor herlighed han ville for os opstige. |
4 |
Al verdens glæde begravet lå; nu frydes vi alle dage: Den glæde, søndagssolen så, den har i verden ej mage. |
5 |
Der sad en engel på gravens sten blandt liljer i urtehaven; han peged med sin palmegren, hvor Jesus stod op af graven. |
6 |
Og der blev glæde på jorderig lig glæden i engles Himmel: Livskongen løfter op med sig til livet sin børnevrimmel. |
7 |
Guds børn skal holde med engle bøn med jubel i Paradis-haven. Det var en søndag morgen skøn, vor frelser stod op af graven. |
B.S. Ingemann 1837. |
![]() |