Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet
566 | |
| Er livet alt lifligt herneden | |
Mel.: Den yndigste rose er funden | |
| 1 |
Er livet alt lifligt herneden, i Ånden med Herren et Eden, hvor kan vi da nogen tid glemme: langt bedre hos Herren derhjemme! |
| 2 |
Dér er ikke vinter og mørke, dér er ingen heder og ørke, dér er ingen afmagt og ælde, dér er ingen tårer at fælde. |
| 3 |
Dér er ingen synd at bekæmpe, dér er ingen sorger at dæmpe, dér er ingen syge og døde, dér er ikke tomhed og øde. |
| 4 |
Dér, under det yndigste bælte, hvor forår og høst sammensmelte, dér alting ved livet sig fryder, dér altid kun lovsangen lyder. |
| 5 |
Dér glemmes al angest og pine, hvor Herren er alting for sine; af lys og af fred og af glæde er evig omlejret hans sæde. |
| 6 |
O Jesus, o, hør, hvad vi bede: Vær kraftelig med os hernede, så levende står os for øje dit hus på de evige høje! |
| 7 |
Din Ånd i vor afmagt os styrke, dit lys gennembryde vort mørke! Din kærlighed, sød som dit minde, vor sorg og vor død overvinde! |
| 8 |
Lad, trods alle skyerne sorte, os åbne se Himmelens porte! Lad, selv midt i tårernes dale, Guds herligheds håb os husvale! |
Åb 21,1-4 N.F.S. Grundtvig 1848. Bearbejdet 1885. |
HØR melodien |  |
