Kristenlivet - Tro
579 | |
| Vor tro den er et lys | |
Mel.: Min Jesus er for mig Nu takker alle Gud | |
| 1 |
Vor tro den er et lys i hjertet dybt forborgen, som bryder dejlig frem ret som den klare morgen, gør sjælen som en dag, ja, dejlig, lys og rig, ny, ret forandret og i sindet Jesus lig. |
| 2 |
Den tvivler ej at få, hvad Gud i ordet lover, og derfor frisk sig ind i kors og modgang vover; thi troen føder håb; af det, den har og ser, er den forsikret om at finde altid mer. |
| 3 |
Af håb er kærlighed, thi når man ret besinder, hvor god en Gud vi har, ja, evig har og finder, så bryder dette ud i hjertens kærlighed, endog mod den, som er os bitter, gram og vred. |
| 4 |
Guds fjender vare vi, dog ville han os skænke sin egen kære Søn. Hvor få, som det betænke! Hvor denne kærlighed i hjertet bliver tændt, på øjeblikket er alt had og nid forbrændt. |
| 5 |
Hvad Gud os gør, det bør vi gøre mod vor næste; når nogen gør os ondt, da søge deres bedste og bøde andres trods, forfølgelse og spot med forbøn, gode ord, og altid gøre godt. |
| 6 |
Når Gud ved meget kors os ret på prøve sætter, tro gør tålmodighed, som alt det tunge letter, den dæmper kødets knur og tager bønnen fat og ved, at al vor nød Gud vej og mål har sat. |
| 7 |
O, lad mig, Jesus, mig i troen daglig øve, så skal mig ingenting et helligt liv berøve. Hvor lyset er, der må jo glansen ytre sig; o, lær mig, at jeg ret og altid følger dig! |
J.J. Breithaupt 1705. Hans Adolph Brorson 1735. Bearbejdet 1951. |
 |
