6 | |
Dig være, mildeste Gud Fader | |
Mel.: O, havde jeg dog tusind tunger Vågn op og slå på dine strenge | |
1 |
Dig være, mildeste Gud Fader, lov, pris og tak i evighed for alt, hvad godt du til mig lader så uophørlig flyde ned, for hvert fornøjet øjeblik, jeg både venter, har og fik. |
2 |
Dig være pris foruden ende, o du livsaligste Guds Lam, som lod dig hid til verden sende at lide dødens ve og skam for mig at fri fra Satans tand1 tak, tusind tak, min frelsermand! |
3 |
Dig også ske al lov og ære, o søde Helligånd, for al din hjælp og bistand, ord og lære, for nådens trøst og søde kald; thi findes noget godt i mig, det alt jo virket er af dig. |
Johann Mentzer 1704. Hans Adolph Brorson 1742. Bearbejdet 1885. Oprindelig del af nr. 5. 1 1 Mos 3,15 |
![]() |