609 | |
Dybt fornedres skal enhver | |
Mel.: Freylinghausen 1714 | |
1 |
Dybt fornedres skal enhver, som sig selv ophøjer, højt ophøjes skal enhver, som sig selv nedbøjer;1 det er børnelærdom fin, som vor Herre kalder sin, har og klart beseglet. |
2 |
Adam, i Guds billed skabt, var sin skabers næste, Adam, i sig selv fortabt, blind for eget bedste, vendte ryggen til sin Gud, styrtede af Eden ud, raved til afgrunden. |
3 |
Sønnen i Guds herlighed var sin Faders lige, ville dog i ydmyghed til os små nedstige, hente os fra afgrund op, løfte os til livets top, Himmel-bjergets tinde. |
4 |
Vend dog om fra afgrunds rand, hver en sjæl forvildet! Tro på Jesus, Gud og mand, Gud i ham formildet! Læg som støv dig i Guds hånd! Da opliver dig Guds Ånd atter i Guds billed. |
5 |
Thi med ham, som fra Guds favn sig til muld nedbøjed, ved hans ord og i hans navn bliver højt ophøjet hver, som i hans barnedåb dukker ned med tro og håb, han sig selv fornedrer. |
N.F.S. Grundtvig 1860. 1 Luk 18,14 |
![]() |