Kristenlivet - Forsagelse og kamp
618 | |
| Op! våg og bed | |
Mel.: Mainz 1628 Drag, Jesus, mig | |
| 1 |
Op! våg og bed, min sjæl! du ved dig ellers ikke sikker, at du jo kan drages ned i den Ondes strikker. |
| 2 |
Vær uforsagt, men derhos agt på sindet, hvor det vanker, lær at holde stedse vagt over alle tanker! |
| 3 |
At følge smukt Guds nådes tugt, når Ånden dig vil minde, holder verden udelukt af de rene sinde. |
| 4 |
Et lidet gran af surdej kan den ganske dej forsyre; kommer gnisten først i brand, er den ond at styre. |
| 5 |
En tanke, som i hjertet kom, og man den lidt lod råde, har så tit gjort sjælen tom for Guds søde nåde. |
| 6 |
De sjælesår, som Satan slår, går ind ad skjulte gange, hvo som ej på vagten står, bliver snart hans fange. |
| 7 |
Et syndigt ord i Adam fór, det lagde verden øde, det har gjort det sjælemord, hvorved alle døde. |
| 8 |
Alt dette véd forfarenhed i alle Guds udvalgte; Jesus råber: Våg og bed, om du ej vil falde! |
| 9 |
Op! op på vagt af ganske magt, og våg med alle fromme! Våger, som Guds Søn har sagt, til I ser ham komme! |
Hans Adolph Brorson 1735. |
 |
