Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten
685 | |
| Vor Gud er idel kærlighed | |
Mel.: Thomissøn 1569 O store Gud, din kærlighed | |
| 1 |
Vor Gud er idel kærlighed, i ham vil jeg forblive, hans liv i mig da bliver ved, han vil mig også give fuld tro og trøst; basunens røst den gør mig ej forskrækket på dommedag, fordi min sag er alt med nåde dækket. |
| 2 |
Jeg Gud vil elske inderlig og vil for intet frygte og ej med sorrig pine mig, om mig al verden trykte; op, sjæl, og bed, at kærlighed til Gud i dig kan brænde, og at du så din næste må al gunst og godt tilvende. |
| 3 |
Thi hvo, som siger, at han ret kan elske Gud af hjerte, og har sin broder dog forgæt1 i armod, nød og smerte, han lyver slemt og har forglemt, at Gud han elskes ikke, hvor arme må utrøstet gå og øjets tårer drikke. |
| 4 |
O Gud, din kærlighed optænd, og lad din Ånd det gøre, og kraftig nåde til mig send, jeg så mit liv kan føre, at når jeg må til graven gå, jeg dør da til mit bedste i hjertens fred og kærlighed til dig og til min næste! |
1 Joh 4,16-21 Thomas Kingo 1699. 1 glemt |
 |
