694 | |
Jesus, at du blev min broder | |
Mel.: Helligånd, de frommes glæde Kender du den livsens kilde | |
1 |
Jesus, at du blev min broder, Faderens enbårne Søn, fødtes af en jordisk moder, podet ind i Adams køn, og med himmelsk broderskab liv og blod for mig hengav, det er mer, end jeg udgrunder, himmelsk kærligheds vidunder! |
2 |
Hvor og når og på hvad måde skal jeg arme synder nu skønne ret på al din nåde? Det mig rinder tit i hu. Gråd og faste, sang og bøn, det er kun en ringe løn, men hvad andet kan jeg byde, som ej du må rent forskyde! |
3 |
Ånden siger med din stemme: Elsk mig, som jeg elsked dig! Og jeg godt det kan fornemme, ret er det i Himmerig; men hvem kan på denne jord tale ud et himmelsk ord, og hos hvem kan da herneden himmelsk blive kærligheden? |
4 |
Dog, nu skimter morgenrøden jeg igennem skyer grå: du mig elsket har til døden og endnu mig elsker så, daler med din kærlighed til mit hjerte ydmyg ned, så din kærlighed derinde jeg som min kan forefinde. |
5 |
Aldrig mer jeg vil nu tænke på, hvad selv jeg gøre kan, men kun på, hvad du vil skænke lige god som Gud og mand; intet kan jeg uden dig, alt du gøre kan af mig, når dit ord, som aldrig glipper, jeg med troen aldrig slipper. |
6 |
Ja, dit ord, hvormed du giver mig dit eget kød og blod, i mig var og er og bliver livets træ med livets flod; alle Åndens frugter må skabes for din skyld derpå, i dem alle som i Eden vokser, modnes kærligheden. |
N.F.S. Grundtvig omkr. 1851. |
![]() |