Menneskelivet - Bryllup / Vielse
701 | |
| Huset, som Gud har bygt | |
Mel.: Julen har englelyd | |
| 1 |
Huset, som Gud har bygt, det kan trygt som på en klippe hvile og smile. Lad stormene kun suse, de er i Herrens hånd! Lad bølgerne kun bruse, de er i Herrens bånd! Hvad fast er bygt på klippe ej vakle kan og glippe; al verden skal forgå, Gud! dit hus skal stå. |
| 2 |
Stort er Guds hus på hald,1 frit for fald, med Himmel-herligheden herneden; men Herren det og mægter at bygge huse små, som gennem mange slægter hans navn til ære stå, som i hans tempels skygge stå rolige og trygge, skønt stormen raser vild, Helved spruder ild. |
| 3 |
Vi, som i Jesu tro lavt mon bo her på den åbne slette, med rette, hos Herren god til huse, kan rolig høre på, hvor bølgerne de bruse om vore hytter små; vi har, med alle vinde, det hyggeligt herinde, vi har med Gud i pagt fred og englevagt. |
| 4 |
Dem, som vort hjerte nær vokste her og os, vemodig glade, forlade, vi Gud i vold befale; han, som har bygt for os på bjerge og i dale, så vi bød stormen trods, han vil for dem og bygge i klippeborgens skygge, når han derom i løn hører deres bøn. |
| 5 |
Da skal fra hytter små sammenslå, som sang om morgenstunden i lunden, lovsange til den Høje, som bygger lavt på jord, som låner støv sit øje og aske sine ord; og alle Himlens hære skal til den Godes ære i kor med mark og skov juble: Gud ske lov! |
Matt 7,24-25; 16,16-18 N.F.S. Grundtvig omkring 1846. 1 klippe |
 |
