707 | |
Forgæves er vor kraft og kunst | |
Mel.: Valentin Schumann 1539 O store Gud, din kærlighed | |
1 |
Forgæves er vor kraft og kunst, hvis Gud dem ej betrygger, og alle mestres flid omsonst, når han ej huset bygger; så og den stad bag voldes rad, som Gud ej har bevaret, man gøre til, ihvad man vil, den er dog slet forsvaret. |
2 |
Forgæves årle vi opstår og plager os med møje, vort anslag dog alene går, som Herren det vil føje; om og dit brød med slid og nød du har dig selv erhvervet, gav Gud ej mild dig held dertil, dit arbejd var fordærvet. |
3 |
Kun Himlens konge gør det så, at rigerne får lykke, det alt for tit vi sande må, når uden ham de bygge; sligt regiment blev ilde endt, hvor mægtigt det så lader, men held det folk, hvis hjertes tolk er tro på Gud, vor Fader! |
4 |
Lyksalig er den stad, det land, hvor gudsfrygt står ved roret, og hvert et hus, hvis styresmand Gud leder selv i sporet. Agt derfor på, til ham du må alene dig fortrøste! Hvor glemt er han, for folk og land det bedste dog vil brøste.1 |
Sl 127 Lazarus Spengler (?) 1527. (Hans Tausen 1544. Bearbejdet 1569). C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1890. 1 mangle |
![]() |