713 | |
For dig, o Herre, som dage kun | |
Mel.: Christian Barnekow 1870 O, Gud ske lov til evig tid | |
1 |
For dig, o Herre, som dage kun årtusinder er at regne, et øjeblik er den liden stund, vi ånder i støvets egne. |
2 |
Som blomsten falmer hver rosenkind, som græs fældes kæmper gæve, de vises kunstige hjernespind nedfejes som spindelvæve. |
3 |
Halvfjerdsindstyve er støvets år, de stolteste strid og møje; om firsindstyve en kæmpe når, des mere han har at døje. |
4 |
Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde at tænke på vore dages tal og lade din visdom råde! |
5 |
O, giv os dog efter striden fred og trøst efter suk og klage; med glæden i kvæld din miskundhed lad krone de korte dage! |
6 |
Ja, styrk din tjener med kraftens Ånd, og børnene hans tillige, lad værket lykkes ved deres hånd, lad blomstre med os dit rige! |
7 |
Os overstråle din herlighed som solen ved middagstide, og lys over os i graven fred med solebjærgs-skær det blide! |
Sl 90 N.F.S. Grundtvig 1841, 1857 og 1864. |
![]() |