Menneskelivet - Aften
782 | |
| Dig vandre vi så gerne med | |
Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig | |
| 1 |
Dig vandre vi så gerne med, opstandne Jesus milde! Med dig til Himlens hvilested vi gerne følges ville. |
| 2 |
O, kom til os og slip os ej, men drag os, når vi ikke er raske nok på Himlens vej, hvor torne foden stikke! |
| 3 |
Vor aftenstund er altid nær i hver en livets alder; o, vær vort lys med lifligt skær, når aftenduggen falder. |
| 4 |
Når da vor dunkle pilgrimsfærd ved målet er til ende, vi skal med himmelsk klarhed dér dig og din Fader kende. |
Thomas Kingo 1689. N.F.S. Grundtvig 1853. Oprindelig del af nr. 244. |
 |
