Lovsange
10 | |
| Alt, hvad som fuglevinger fik | |
Mel.: Thomas Laub 1915 | |
| 1 |
Alt, hvad som fuglevinger fik, alt, hvad som efter fugleskik med sanglyd drager ånde, lovsynge Gud, for han er god, han i sin nåde råder bod på støvets ve og vånde. |
| 2 |
Min sjæl, du har af alt på jord i tanken og din tunges ord de allerbedste vinger, og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger. |
| 3 |
Hvad er vel og på jorderig, der sammenlignes kan med dig i trangen til Guds nåde? Og det var dig, den ledte om, da med vor Herre hid den kom på underligste måde. |
| 4 |
Så vågn da op, min sjæl, bryd ud med lovsangs røst, og pris din Gud, din skaber og genløser, som så til dig i nåde ned og over os sin kærlighed med Trøsteren udøser! |
| 5 |
Og sig det til hver fugl på jord, og sig til alle englekor, hvis sang livsaligst klinger, at du med dem i væddestrid vil prise Gud til evig tid for ånde, røst og vinger! |
N.F.S. Grundtvig 1851. |
HØR melodien |  |
