114 | |
Hjerte, løft din glædes vinger | |
Mel.: Johann Crüger 1653 | |
1 |
Hjerte, løft din glædes vinger! Over muld underfuld englesangen klinger; hør og mærk de toner søde, Himlen lydt melder nyt: Kristus lod sig føde! |
2 |
Gud, vor Fader, gav i nåde julenat os en skat, herlig overmåde; for at frelse os af nøden steg herned kærlighed, stærkere end døden. |
3 |
I, som tunge stier træde, stands og hør: Her er dør til den sande glæde; og i huset inden døre trøstes ved slig en fred, ingen sorg tør røre! |
4 |
Er I fattige og arme, ind kun stig, han er rig og har hjertevarme! Fyldt af forråd er hans lade, og han huld skifter guld, som gør hjerter glade. |
5 |
Nu, så lad til ham os fare, mange, få, store, små i en samlet skare! Ingen tør ved rejsen gyse, Jesu navn som en bavn vil på vejen lyse. |
6 |
Priser, brødre! hvor I bygge, det Guds Ord, som til jord kom med liv og lykke! Genlyd, jul, af toner søde, som med klang engle sang: Kristus lod sig føde! |
Paul Gerhardt 1653. C.J. Brandt 1878. |
HØR melodien | ![]() |