136 | |
Dejlig er den himmel blå | |
Mel.: C.E.F. Weyse omkring 1837 Jacob G. Meidell omkring 1840 Thomas Laub 1917 | |
1 |
Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile, hvor de vinke os fra jorden op til sig. |
2 |
Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue som en lille stjernesol. |
3 |
Når den stjerne lys og blid sig lod se ved midnatstid, var det sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord. |
4 |
Vise mænd fra Østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som var født i samme stund. |
5 |
De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged barnet i sit skød. |
6 |
Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. |
7 |
Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod. |
N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853. |
HØR melodien | ![]() |