152 | |
O Herre Gud, din lære | |
Mel.: Nu blomstertiden kommer Befal du dine veje | |
1 |
O Herre Gud, din lære, din sæd, dit rene ord, som udsås dig til ære i folkehjerters jord, hvor kraftig den sig finder, når du den lader strø, må den dog lide hinder, må tit i spiren dø. |
2 |
På vejen meget spildes og tørre klippegrund, blandt tjørnekrat forvildes tit kernen skøn og sund; den mindste del kun falder udi den gode jord, og får sin vækst og alder, med frugten af Guds ord. |
3 |
O Gud, du ser og kender, hvad art af jord jeg er, mit hjerteland sig vender mod verden, og det bær' så lidet af den grøde og frugt, du venter dig; mit hjerte det må bløde, når jeg besinder mig. |
4 |
For tjørn og hårde stene min hjertegrund befri, hegn mig med nådens grene fra verdens syndesti! Dyrk selv mit hjertes ager, at frugt den bære må, som det dig, Gud, behager, til ærens krans at nå! |
Luk 8,4-15 Thomas Kingo 1689. B.S. Ingemann 1854. |
HØR melodien | ![]() |