Troen på Guds Søn - Jesu liv
154 | |
| En bondemand går ud at så | |
Mel.: Seth Calvisius 1594 | |
| 1 |
En bondemand går ud at så, hans øjne er to glade stjerner, og han strør ud på må og få en million af gule kerner. |
| 2 |
Blandt bønder en letsindig en, hans mark er ikke fin og muldet, men overså't med skrub og sten, hans sædekurv er gennemhullet. |
| 3 |
Hans sind er fuldt af tusindfryd som ageren af mælkebøtter, han drømmer om titusind spyd af spirer, hvor han foden flytter. |
| 4 |
Han går i forårsvindens spor, hans hånd er ødsel, overdådig, hans kerner flyr mod syd og nord, og himlens fuglehær er grådig. |
| 5 |
En vrimmel er hans sædekorn som havets dråber, himlens stjerner; i grøft, på vej, blandt bukketorn dér regner det med gyldne kerner. |
| 6 |
Hans hånd er stadig lige fuld, og han blir ved til aften silde; i tjørnekrat og tyndt lag muld dér går den meste sæd til spilde. |
| 7 |
Han leder ej om frugtbar jord, det spirer grønt, hvor han har gået, en ødemark blir på hans ord til hundredfold, hvor knap er sået. |
| 8 |
For vækstens herre vokser frugt, hvor alt må synes helt umuligt, for ham blir hjertet godt og smukt, skønt det i grunden er udu'ligt. |
| 9 |
Lovsyng den skaber, der blir ved at så trods alle tegn i tiden det ord, som selv véd tid og sted og trodser al vor golde viden. |
| 10 |
Lovsyng den ødsle sædemand om kap med vårens glade lærker, han gør alverdens vide land til sine grønne enemærker. |
Luk 8,4-8 Johannes Johansen 1975. |
HØR melodien |  |
