170 | |
Fra verdens morgenstund udgår | |
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig | |
1 |
Fra verdens morgenstund udgår Guds nådes kald så vide, hans store vingård åben står, mens dagens timer skride; han kalder altid fler og fler, mod aftenstund han til dem ser, så er det lønningstide. |
2 |
De, som på arbejd årle kom, som Herren lod oplede, som bærer dagens byrde om, vansmægter i dens hede, de venter større løn at få end de, først Herren kaldte på en stund, før sol var nede. |
3 |
Men Gud, som er på nåde rig foruden mål og ende, den sidste gør den første lig og giver så til kende, at gerning ej fortjene kan sin del udi Guds Himmel-land, hans nåde det skal sende. |
4 |
O Gud, hvad er dog al vor dåd, vor tanke og vor tale, vort anslag og vort hjertes råd, når skønnest vi dem male? Når du os i dit lys beser, da er vort guld kun ringe ler, hvoraf så højt vi prale. |
5 |
Dog, Jesus Krist, vi venter på vor del i Herrens glæde, den skal vi vist af nåde få for Herrens stol og sæde, for, Jesus, din retfærdighed og døden, som for os du led; det er vor tro og glæde. |
Matt 20,1-16 Thomas Kingo 1689. B.S. Ingemann 1854. Bearbejdet 1951. |
HØR melodien | ![]() |