176 | |
Se, hvor nu Jesus træder | |
Mel.: Dansk visemelodi / Anders Arrebo 1627 Min død er mig til gode | |
1 |
Se, hvor nu Jesus træder hen til den morderstad, enddog man ham bereder så grumt et blodebad. |
2 |
Enddog med Guddoms-øje sit fængsel, kors og nød forud han skuer nøje, ja, ser sin visse død. |
3 |
Dog vil han fri i sinde mod sine fjender gå; han ved, han skal dem binde og evig sejer få. |
4 |
Her er han, som vil løse hver syndebunden træl; her er han, som vil øse trøst i hver bange sjæl. |
5 |
Her er han, som vil favne dig med sin kærlighed; her er han, som vil gavne dig med sin blodig sved. |
6 |
Her er han, som vil bære en tornekrans for dig, her er han, som skal være din drot evindelig. |
7 |
O Jesus, gid jeg kunne, som jeg så gerne vil, dig ære nogenlunde, hjælp du mig selv dertil! |
8 |
Jeg gerne mine klæder vil for dig lægge ned, jeg med i flokken træder, som er til tak bered. |
9 |
Jeg bær' og mine palmer til ærens konge frem; jeg sjunger mine salmer, o Jesus, hør dog dem! |
10 |
Vort hosianna klinge! Du ærens konge, gak vor død at undertvinge og hav så evig tak! |
Matt 21,1-9 Thomas Kingo 1689. J.P. Mynster 1845. |
HØR melodien | ![]() |