179 | |
Herren god, som uden grænser | |
Mel.: Bøj, o Helligånd, os alle Herre, jeg har handlet ilde | |
1 |
Herren god, som uden grænser elsker dem, han haver kær, ingen forskel hos dem ænser, ønsker sig dem lige nær; lige dristig fri og trælle tør sig blandt hans venner tælle. |
2 |
Det er stort, hvad Herren byder: del i alt, hvad der er hans, i hans byrd og i hans dyder, i hans død og i hans glans; men det så ham bedst behager, heller giver han end tager. |
3 |
Derfor tusindfold velkommen, du, som med din egen hånd naglede til korset dommen1 og opgav for os din ånd, bar vort kød og blod til graven, medens dit blev nytårsgaven. |
4 |
Det var nåde over nåde, at du med os bytted så, det er kærlighedens gåde, at det bytte lod sig nå; og kun kærlighed oplader øje vort for Søn og Fader. |
N.F.S. Grundtvig 1833. 1 Kol 2, 14 |
HØR melodien | ![]() |