Troen på Guds Søn - Påske
193 | |
| O hoved, højt forhånet | |
Mel.: Befal du dine veje | |
| 1 |
O hoved, højt forhånet med blodig sår og ve! O hoved, tornekronet til smerte, spot og spe! O hoved, som har været tilbedet idelig, men nu så højt vanæret, vær hilset hjertelig! |
| 2 |
Hvem voldte al din plage, din sjæl den mørke nat? Hvem voldte dig den klage: Min Gud har mig forladt? Hvem har den kalk dig givet, på korsets træ dig bragt? Hvem har dig, som er livet, i død og grav nedlagt? |
| 3 |
Min Jesus, du er såret for mine synder så, jeg burde have båret den straf, som på dig lå; se hid, her står jeg arme, fortjente vredens ris, min Gud, dig dog forbarme, din nådes glimt mig vis! |
| 4 |
Jeg takker dig af hjerte, af ganske sind og sjæl, min frelser, for din smerte, du ville mig det vel. Lad mig, o Jesu Kriste, ved troen holde mig! Når øjnene vil briste, da lad mig dø i dig! |
| 5 |
Når herfra jeg skal vige, da vig du ej fra mig! Og når jeg ned skal stige i graven, vis mig dig! Træd frem, så snart mit hjerte er stedt i dødens nød, forkort min angst og smerte for din den hårde død! |
| 6 |
Vær du mit skjold og bue, når jeg min afsked tar! Lad mig dit ansigt skue, som det på korset var! Jeg derved sejer vinder i troen, som sig bør, dig til mit hjerte binder; vel den, der sådan dør! |
Arnulf af Louvain før 1250. Paul Gerhardt 1656. Frederik Rostgaard 1738. |
HØR melodien |  |
