195 | |
Naglet til et kors på jorden | |
Mel.: Norsk folkemelodi 1922 Under korset stod med smerte Tiden skrider, dagen rinder | |
1 |
Naglet til et kors på jorden hænger under Lovens torden Himlens Herre og Guds Søn. Selv den evig gode Fader ham i bitrest kval forlader, hører tavs hans angestbøn. |
2 |
Ak, hvor ængstet, trøst berøvet og til døden dybt bedrøvet er vor frelsers hu og sjæl! Vredens fulde kalk uddrikke må han, skal han, ellers ikke frelses kan min arme sjæl. |
3 |
For al verdens fejl og brøde måtte Jesus grusomt bøde nagelfast med fod og hånd; skille ad sig måtte, ville livets flod og livets kilde,1 og Guds Søn opgav sin ånd. |
4 |
O, lad aldrig nogen sinde korsets træ mig gå af minde, som dig, frelsens fyrste, bar; men lad kors og død og smerte tale, råbe i mit hjerte, hvad min frelse kostet har! |
5 |
Hjælp, at jeg min synd begræder og mig stedse varsomt glæder ved min fred og salighed: købt jeg blev, dit navn ske ære! dyrekøbt; ak, lad det være mig til varsel ved hvert fjed! |
6 |
Giv mig hjertelag og kræfter, så jeg skikker mig derefter, elsker, følger, lever dig! Daglig hendø synder-livet, vokse det, du mig har givet, det, som glad opofrer sig! |
7 |
Ja, Forsoner, lad mig være ofret dig til tak og ære, leve dig til velbehag! Da jeg smile skal ad døden, thi jeg skuer morgenrøden af en evig højlys dag. |
Jacopone da Todi omkring 1300. B.G. Sporon 1777. N.F.S. Grundtvig 1837. Bearbejdet 1889 og 1951. Jf. nr. 196. 1 Guds Søn - Gud Fader |
HØR melodien | ![]() |