217 | |
Min Jesus, lad mit hjerte få | |
Mel.: Carl Nielsen 1914 Dybt hælder året i sin gang | |
1 |
Min Jesus, lad mit hjerte få en sådan smag på dig, at nat og dag du være må min sjæl umistelig! |
2 |
Da bliver nådens tid og stund mig sød og lystelig, til du mig kysser med din mund1 og tager hjem til dig. |
3 |
Mit hjerte i den grav, du lå til påskemorgen rød, lad, når det aftner, hvile få og smile ad sin død! |
4 |
Før så mig arme synder hjem med din retfærdighed til dit det ny Jerusalem, til al din herlighed! |
Biørn Christian Lund 1764. Bearbejdet 1778. N.F.S. Grundtvig 1846. 1 Moses døde efter jødisk overlevering under Guds kys (5 Mos 34,5) |
HØR melodien | ![]() |