241 | |
Tag det sorte kors fra graven | |
Mel.: Henrik Rung 1847 Lasse Lunderskov 1983 | |
1 |
Tag det sorte kors fra graven! Plant en lilje, hvor det stod! Ved hvert skridt i dødninghaven blomster spire for vor fod! Englevinger på vor grav for den brudte vandringsstav! Palmefugl1 for askekrukke! Frydesang for hule sukke! |
2 |
Solen sortned, da han blegned, som for os udgød sit blod, graven lyste, mørket segned, da forklaret han opstod. Ton, vor lovsang, højt i sky, sødt i påske-morgengry: Jesus Kristus er opstanden! Evig lever Guddoms-manden! |
3 |
Se Marie Magdalene! Hænder nys hun vred i gru, sukked, til at røre stene: Hvor, ak, hvor er Herren nu? Se, af øjets tåreflod morgensolen mildt opstod. I den grav, hvor han har hvilet, hun har fundet englesmilet. |
4 |
Brister, alle helgengrave! Herrens røst i dæmring sval lyder i de dødes have, skaber lys i skyggedal. Herren kalder, men ej nu: »Synder! Adam! hvor er du?« Sødt det toner, engle tie: »Her er Frelseren, Marie!« |
5 |
Ja, han er her, Guddoms-manden! Sprængte er nu dødens bånd! Han er visselig opstanden, og hans ord er liv og ånd! Nu en forårsmorgen skøn rinder op for os i løn, og, som påskesalmen klinger, vokser sjælens fuglevinger. |
Joh 20,11-18 N.F.S. Grundtvig 1832 og 1846. 1 fuglen Føniks, der efter sagnet genopstår af sin egen aske |
HØR melodien | ![]() |