258 | |
Vil natten nu vige | |
Mel.: Bernhard Christensen 1965 | |
1 |
Vil natten nu vige, vil dagen nu gry, vil solen nu stige bag morgenens sky? Er timen nu inde, da håbet skal finde, og troen skal se? |
2 |
Er tiden nu kommen, det evigheds nu, der tøver før dommen, åh Herre, vil du på tronen dig sætte og riget oprette med fred for dit folk? |
3 |
Guds folk, lad dig sige, og ti for din Gud! Vist kommer hans rige, men først på hans bud. Hvad end der skal hænde, den time at kende ej tilkommer os. |
4 |
Hvad os er for hånden, er villigt at gå, udstyret af Ånden med bud til de små, at timen er inde for håbet at finde, for troen at se. |
ApG 1,6-8 K.L. Aastrup 1958. |
HØR melodien | ![]() |