262 | |
Frydetonen går mod tronen | |
Mel.: Svensk melodi 1694 | |
1 |
Frydetonen går mod tronen, genlyd giver Himlens hal: Lov og ære Herren være, fjernt og nær han prises skal! Alt det skabte, men fortabte, kan nu rejses fra sit fald. |
2 |
Graven bæver, Jesus lever, han, som for vor synd var død; han har vundet, livet fundet, og hans sejr har endt vor nød; knust er slangen, løst er fangen, slukt af nåde Helveds glød. |
3 |
Hvad jeg skyldte, han opfyldte, min opstandne Herre Krist; vredens luer mer ej truer, Gud min Fader er for vist; dræbt er døden, endt er nøden, og besejret Satans list. |
4 |
Evig sejer nu jeg ejer altid, Herre Krist, i dig; jeg har vundet, du har fundet fuld retfærdighed til mig; skyld foruden kommer bruden nu med lovsang frem for dig. |
Venantius Fortunatus omkr. 600. Svensk 1864. Chr. Dick 1867. Bearbejdet 1895. |
HØR melodien | ![]() |