313 | |
Kom, regn af det høje! lad jorden oplives | |
Mel.: Freylinghausen 1714 J.P.E. Hartmann 1873. Thomas Laub 1911 | |
1 |
Kom, regn af det høje! lad jorden oplives som lilliedal, at hvad os vor Jesus har lovet, må gives i tusinde-tal! Han ville det arme, fortørrede mod forfriske og læske med himmelske væske af Paradis-flod. |
2 |
Kom, Himlenes kilde! lad strømmene flyde på dette dit land, at blomster og frugter din have må pryde og sættes i stand! Se dog, hvor mit hjerte forpint og forladt sig ønsker så såre med sukke og tåre at favne sin skat! |
3 |
Kom, trøster i trængsel! Kom, sansernes styrke, mit hjertes behag! Kom, vin, os at læske i angestens tørke med himmelske smag! Så kan jeg til bønnen frimodig fremgå og stedse mig skynde i kærligheds brynde al nåde at få. |
4 |
Kom, hellige olie! sjælenes kræfter at salve i mig, at hvad jeg skal tænke og gøre herefter, må virkes ved dig, at Åndens livsalige frugter må stå i dejligste grøde og dagligen døde den onde attrå. |
5 |
Kom, due! at kærligheds varme kan findes i inderste ånd! Lad alt, hvad dig kender, nu mere forbindes i kærligheds bånd, fra dig ej at vride os ud eller ind, men redelig vandre og aldrig forandre det himmelske sind. |
6 |
Vor børnerets vidne! hjælp Abba1 at sige med hjerte og mund, og tryk mig den vished at arve dit rige i inderste grund! Ja, vis mig, så tit du, o saligheds pant, om Himlen erindrer, hvor kronen den tindrer, som Jesus os vandt! |
Johann Caspar Stegman 1714. Hans Adolph Brorson 1734. 1 Rom 8,15-16 |
HØR melodien | ![]() |