324 | |
Dig rummer ej himle | |
Mel.: Thomas Laub 1913 | |
1 |
Dig rummer ej himle og himlenes himle, vor Herre fuldstor, så ej er at tale om højelofts sale til dig på vor jord. |
2 |
Du rører kun støvet som vindpust i løvet, du himmelske gæst; og hytten i barmen med kærligheds-varmen behager dig bedst. |
3 |
Men har du os givet til redning, til livet et kærligheds ord, til det at udtale må højelofts sale opmyldre på jord. |
4 |
Hvem vil ikke prise med salme og vise din kærligheds røst? Hvor er dog det øre, som ikke vil høre den evige trøst! |
5 |
Thi bygger vi kirker, hvor Guds-ordet virker i lys og i løn, hvor hjertet sig fryder, når hallen genlyder af tak for Guds Søn. |
1 Kong 8,27 N.F.S. Grundtvig 1836. |
HØR melodien | ![]() |