327 | |
Kirken er som Himmerige | |
Mel.: Niels W. Gade 1839. P.S. Rung-Keller 1947 Hvilestunden er i vente | |
1 |
Kirken er som Himmerige, meget kan den lignes ved, skønt på jord den har ej lige, som Guds nåde og Guds fred. |
2 |
Mest dog lig en barnemoder, Herren kalder den sin brud. Ved dens mælk opvokser poder som ved bække pileskud. |
3 |
Kirkens favn og derfor kaldes rettelig et moderskød; når der sørges, når der faldes, altid dér er hvilen sød. |
4 |
Kastes vrag på kirkens goder af den sjæl, som dem har smagt, da forhåner søn sin moder, og hans dom er forudsagt. |
5 |
Angres det med ærlig smerte, vendes om med ydmyg bøn, kirken dog med moderhjerte favner den fortabte søn. |
6 |
Til så mange, som vi ere, siger dog hun moderlig: Føler, her er godt at være, bliver alle tro hos mig! |
7 |
Mit er Povels, mit er Peders, alles Herre han er min,1 og alt mit det er jo eders, nyde hver med troen sin! |
8 |
Hele verden ej opvejer, hvad vi tror, og hvad vi ved: Himmerig på jord vi ejer i vor frelsers kærlighed. |
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1851. 1 1 Kor 3,21-23 |
![]() |