34 | |
Gud skal alting mage | |
Mel.: Johann Crüger 1653 L. M. Lindeman 1863 | |
1 |
Gud skal alting mage, som mig alle dage favner i sit skød, han, som mig udvalgte og blandt sine talte, førend jeg blev fød, han, som ved så god besked udi livet og i døden, hvad jeg har fornøden. |
2 |
Gud skal alting mage, han så mangen plage haver fra mig vendt, underholdet livet, mad og drikke givet, som det mig har tjent, og når tit en anden sit har med suk og sorg fordøjet, har han mig fornøjet. |
3 |
Gud skal alting mage, dig ved hånden tage, når du synke skal; når du vil fortvi'le, finder ingen hvile udi modgangs dal, Gud da vil selv træde til, da skal al din kummer endes, som et strå forbrændes. |
4 |
Gud skal alting mage, mægtig i de svage han sig altid tér.1 Skulle eller kunne nogen gå til grunde, som på Herren ser? Allesteds da vel tilfreds, alting står udi hans hænder, al din trang han kender. |
5 |
Gud skal alting mage, selv når du skal smage dødens beske skål, da vil han det gøre, selv vil han dig føre til det rette mål; lad den pagt kun stå ved magt, at du skal til graven drage, Gud skal sjælen tage. |
6 |
Gud skal alting mage, som den sorte drage mægtig overvandt; fører han end sine gennem kors og pine underlig iblandt, vær bered til strid og fred, til at give og at tage, Gud skal alting mage! |
Sl 37,5 Ernst Stockmann 1701. Hans Adolph Brorson 1734. 1 viser |
HØR melodien | ![]() |