341 | |
Det lakker nu ad aften brat | |
Mel.: O Herre Krist! dig til os vend | |
1 |
Det lakker nu ad aften brat, bliv hos os, Herre, dag og nat! Lad ordets lys, din lampe skøn, uslukket fryde os i løn! |
2 |
Vor tid er ond, som bedst du ved, giv du vor tro bestandighed, så aldrig vorder os fravendt Guds nådes ord og sakrament! |
3 |
Ophold din kirke, Jesus sød, trods al vor kulde, søvn og død, så trindt om lande ordet dit må flyve let og lyde frit! |
4 |
O Gud, hvor det går dårligt til! Nu Fjenden har på jord sit spil, så er din kirke i forfald, på sekter mer ved ingen tal. |
5 |
Nedstyrt de vilde ånders trop, som højt i luften sværmer op! Thi ellers gammel kristentro for lærdom ny får aldrig ro. |
6 |
Det gælder dog, o Herre Krist, vor ære ej, men din for vist; stå derfor bi den lille flok, som i dit ord har evig nok! |
7 |
Ja, ordet af din egen mund det er vort skjold og kirkens grund; o, lad derved, hvad så end brast, til døden tro os holde fast! |
8 |
Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord, og før dermed fra grådens dal os hjem til Himlens frydesal! |
Sl 122 Nicolaus Selnecker 1572. Bearbejdet 1611. N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853. |
HØR melodien | ![]() |