Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse
343 | |
| Tusind år stod Kristi kirke | |
Mel.: Vaj nu, Dannebrog, på voven Nu velan, vær frisk til mode | |
| 1 |
Tusind år stod Kristi kirke på sin klippe blandt os trygt. Tusind år vort Dannevirke var den mod al fjendens frygt. Stormen sused, vandløb kom, styrted dog ej huset om, Mesteren var af de vise, derfor skal hans værk ham prise. |
| 2 |
Gud! for dig, som aldrig ældes, tiden som en time gled, men for blad i skov, som fældes, året er en evighed. Også vi bag sommer blid alle har en løvfaldstid; thi er tusind år os lange, vår og høst for slægter mange. |
| 3 |
For hvert kuld af kristne fædre tak, vor Fader over sky! skønt dig selv de takker bedre i dit hus med tunger ny! Tak for hver en dråbe god, vi fik af det hjerteblod, som livsalig gennemrinder dannemænd og dannekvinder! |
| 4 |
Tak for alle gode gaver på vor mark i tusind år! Tak, fordi, trods alle paver, ordet går, og Skriften står! Lad i Jesu Kristi navn, dig til ære, os til gavn, ordet lyse, hjertet brænde i vor æt til verdens ende! |
| 5 |
Tak for disse grønne lunde, du os gav i folkevang! Tak for alle fuglemunde, du oplod til salmesang! For hver læbe, som med flid løfted røst i nådens tid: tak, vor Fader, for dem alle, fra Ansgarius til Balle! |
| 6 |
Tak da, hundred tusind gange, Fader vor i Jesu navn! Så dig takker slægter mange end i daners fødestavn, til i dit Jerusalem, hvor vi glemmer kødets hjem, nyårssalmen kristne sjunge alle med hinandens tunge. |
N.F.S. Grundtvig 1826 og 1836. |
HØR melodien |  |
