Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse
344 | |
| Højhedens Gud, som kom herned | |
Mel.: Thomas Laub 1919 | |
| 1 |
Højhedens Gud, som kom herned i ringhed klædt! Lovsangen er din rettighed, hvor du er stedt. Sorgen er dyb i Zions stad, gør med dit smil den sjæleglad! Da skal din pris den udsjunge. |
| 2 |
Fjendernes tale her fik magt, vor mund de bandt; lad os forstå, hvad du har sagt, er evig sandt: du er vor frelser uden svig, du vore synder tog på dig! Da skal din pris vi udsjunge. |
| 3 |
Du os har lært din egen bøn ved barnedåb; hør du os, Guds enbårne Søn, al jordens håb, også vort håb, som hjem du gav borte på holme her i hav! Da skal din pris vi udsjunge. |
| 4 |
Salig er den, som du har kaldt hos dig til ly, har ham til borgerskab udvalgt i Zions by. Mæt du vor sjæl, i hunger tom, rigelig i din helligdom! Da skal din pris vi udsjunge. |
| 5 |
Hør, Herre Jesus! Frelser, hør din lille flok, sørgende dybt på danske øer med årsag nok! Kvæles ej lad den lovsang ny, som er genfødt til fart i sky! Da skal din pris vi udsjunge. |
Sl 65 N.F.S. Grundtvig 1864. |
HØR melodien |  |
