Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse
351 | |
| Vor arv vi kendes ved | |
Mel.: Fryd dig, du Kristi brud | |
| 1 |
Vor arv vi kendes ved. O Danmarks menighed, hvor rig du dog er blevet: hvad før kun dødt stod skrevet, fik Åndens kraft og vinge til levende at klinge! |
| 2 |
Da lød i ord og sang den guddoms-stærke klang om Lammet, som har båret vor straf, til døden såret, om troen, som alene gør os for dommen rene. |
| 3 |
Vort ringe modersmål, du blev en gylden skål til værdigt at frembære den Højes pris og ære, som over alle arme har villet sig forbarme. |
| 4 |
Vor arv vi kendes ved. O Gud, af miskundhed lad trolig os bevare dit nådebud det klare og aldrig derfra lokkes, om alle verdner rokkes! |
| 5 |
Giv ordets fynd og vægt til denne sene slægt til værdig frugt at virke i Danmarks folk og kirke, giv os i lys at vandre til Himlen med hverandre! |
Harald Vilstrup 1935. |
HØR melodien |  |
