De helliges samfund - Fællesskabet
376 | |
| Lyksaligt det folk, som har øre for klang | |
Mel.: Thomas Laub 1917 | |
| 1 |
Lyksaligt det folk, som har øre for klang herovenfra! Det nynner alt her på den evige sang: Halleluja! så alle Guds engle forundres på, hvor himmelsk de jordiske klokker slå, når Ånden med støvhjertets tunger dets dybeste længsel udsjunger. |
| 2 |
Lyksaligt det støv, som i Skaberens hånd kom Gud så nær, oplivet af ham med en kongelig ånd til heltefærd, begavet i nåde med hånd og mund til gavn og til glæde i allen stund, at ligne sin Gud på det bedste og tale med ham som sin næste! |
| 3 |
Lyksaligt det hjerte i menneskebryst med frygt og håb, som lifligt bevæges ved Himmelens røst og Åndens råb! Det værelse har i sin hytte lav til længselen dyb som det store hav, til håb, der sig højere svinger end ørne og engle på vinger. |
| 4 |
Lyksalig den tunge i menneskemund med liv og røst, som slår sine rødder i hjertelig grund til evig trøst, som skinner af lyset i livets ord, som gløder af ilden på nådens bord og skænker de hjerter, som græde, Guds fred og den himmelske glæde! |
| 5 |
Lyksaligt det folk, som har Jesus til drot, Marias søn, som søskende hans har de alle det godt i lys og løn: Guds-freden i hjerte, Guds ord i mund, med herlighedshåbet i allen stund, thi de, som Gud Faders udkårne, har børnekår med hans Enbårne. |
| 6 |
Lyksalig hver sjæl, som i Frelserens navn af nådens hånd fik bod for sin vånde og for alt savn med liv og Ånd: med Faderens Ånd og med Sønnens liv, med palmernes dyd1 i et skud af siv, med kraften som klarheds-beviset, med nøglerne til Paradiset! |
N.F.S. Grundtvig 1852-53. 1 kraft |
HØR melodien |  |
