379 | |
Der er en vej, som verden ikke kender | |
Mel.: Christian Barnekow 1878 Thomas Laub 1913 | |
1 |
Der er en vej, som verden ikke kender: Den »livets vej«, som ej er gjort med hænder, en løngangssti hver sten forbi til livets land med glædens kilder. |
2 |
Sig åbne må de tykke, mørke skove, os bære må den skøre, falske vove; det høje fjeld, det skumle Hel kan livets vej for os ej spærre. |
3 |
Just for de små er løngangsstien lavet til trygt at gå i ørken og på havet, på troens grund i allen stund, ved midnatstid som midt om dagen. |
4 |
Den vej på jord til Himlens høje sale sig sælsomt snor igennem skyggedale; som solsprængt sky af dagen ny på Herrens vej er hver en skygge. |
5 |
Vel tornestrø't er stien somme steder, men rosenbødt, som sorgen er med glæder; af Jesu røst opvokser trøst, med rosen læges tornestikket. |
6 |
Den vej på jord til livets land og lykke er Jesu ord med stråleglimt i skygge; de strækker sig til Himmerig, hvor de kom fra, hvor de har hjemme. |
7 |
Med Jesu Ånd, Guds menigheds af nåde, vi hånd i hånd på kærlig børnemåde går trøstig frem til glædens hjem, til Fader-huset i det høje. |
8 |
Alt som vi gå, vi dog af Gud oplæres til at forstå, vi hæves og vi bæres i ledebånd af livets Ånd og af vor Faders engleskare. |
N.F.S. Grundtvig 1856-60. |
HØR melodien | ![]() |