383 | |
Det er så yndigt at følges ad, hvor banet | |
Mel.: Thomas Laub 1923 | |
1 |
Det er så yndigt at følges ad, hvor banet vejen er på det jævne, og vejen går til Guds-fredens stad med al den herlighed, mund kan nævne. I Davids-staden er guld på gaden kun overfladen,1 o, Gud ske lov! |
2 |
Det er så lifligt hos Gud at bo med søskendhjerte i fælleshjemmet, hvor Himmel-glæder som roser gro, hvor hjertesorgen som synd er fremmed, hvor kærligheden har plantet Eden med Himmel-freden, o, Gud ske lov! |
3 |
Ja, det er saligt at følges ad med Jesus selv, i sit navn os givet, til kærlighedens guldprude stad, hvor Gud er lyset såvel som livet, hvor troen hviler, hvor håbet smiler, kun evig iler vort Gud ske lov! |
N.F.S. Grundtvig 1861. 1 Åb 21,21 |
HØR melodien | ![]() |