De helliges samfund - Ordet
392 | |
| Himlene, Herre, fortælle din ære | |
Mel.: Pontoppidan 1740 | |
| 1 |
Himlene, Herre, fortælle din ære, Mesteren prises af hvælvingen blå, solen og månen og stjernernes hære vise os, hvad dine hænder formå. |
| 2 |
Men i dit hus, i din kirke på jorden, der tale dage med dage om dig, der sig forklarer din sol og din torden, der på oplysning selv natten er rig. |
| 3 |
Ej er i sandhed der ord eller tanke, som i dit hus jo fik mæle og røst, og alt så vide, som stjernerne vanke, bringe på jord de oplysning og trøst. |
| 4 |
Ordet med solen i skiftende tider udgår som brudgom i morgenrød glans, strålende frem ad sin bane det skrider, krones som helten med aftenrød krans. |
| 5 |
Så på sin bane din sol i det høje, lyset i sandhed, omrejser vor jord, intet i verden er skjult for dens øje, aldrig udslettes dens strålende spor. |
| 6 |
Ren som et guld er den lov, du har givet, omvender sjæle, som agter derpå, trofast dit vidnesbyrd fører til livet, vismænd det gør af vankundige små. |
Sl 19 N.F.S. Grundtvig 1837. |
HØR melodien |  |
