De helliges samfund - Ordet
395 | |
| Guds ord blev aldrig bundet | |
Mel.: Heinrich Schütz 1628 | |
| 1 |
Guds ord blev aldrig bundet, end ikke i den nat, da mørket havde vundet sin største sejr og skat, da Judas hjalp vor fjende vor Herre selv at binde i dødens urtegård. |
| 2 |
Ja, selv da døden trængte sig ind til hjerterod, da han på korset hængte, det farved med sit blod, Guds ord var dog ej bundet, det blev på tungen fundet end lige stærkt og sødt. |
| 3 |
Ej kirkeklokker kime om julemorgen så, som i den sidste time det klang fra læber blå: I dag, trods al vanære, du sandelig skal være med mig i Paradis! |
| 4 |
O, hvor vil I da tænke, I magter! hvor som helst, at lægge det i lænke, som har på korset frelst og stod så op af døde i påske-morgenrøde, trods romer-sværd og spyd! |
| 5 |
Thi raser ej i blinde, I mægtige på jord! Ej mægter I at binde den store konges ord. Nej, for den Samson briste må reb og seje kviste som tråd og siv og strå.1 |
| 6 |
Thi skal på bånd og lænke for tanke, tro og ord en kristen aldrig tænke med frygt og angest stor; det har slet ingen fare, at Gud jo vil bevare den frihed, han har skabt. |
| 7 |
Og hvad han selv i nåde har talt til sjæletrøst, på ingen mulig måde kan fattes kraft og røst, thi selv i Helved findes ej lænken, hvormed bindes kan hånd og mund på Gud. |
| 8 |
Som Paulus i sin lænke2 ved Satans stol3 i Rom vi sige skal og tænke, med tak til Gud, derom: Guds ord er ikke bundet, men har i lænken fundet sin bedste ledetråd. |
N.F.S. Grundtvig 1837. 1 Dom 16,8-14 2 2 Tim 2,9 3 den kejserlige domstol |
HØR melodien |  |
