397 | |
Trods længselens smerte | |
Mel.: Hans Matthison-Hansen 1860 Oluf Ring 1936 | |
1 |
Trods længselens smerte, sig ej i dit hjerte: Hvem farer i afgrunden ned, min frelser, den søde, mig op fra de døde at hente til fryd og til fred! |
2 |
Det kønnere klinger: Hvem vil dog på vinger opfare til Himmerigs slot til os at nedhente den Herre, vi vente! Det er for Guds-ordet dog spot. |
3 |
Vi ere, vi bleve, vi røres, vi leve i Kristus, Guds levende Ord. Tag ordet i munden, og elsk det fra grunden! Da hos dig i navnet han bor! |
4 |
Ja, tro og bekende til dagenes ende, det er saliggørelsens vej; på den lad os sjunge med hjerte og tunge: Vi har ham, vi slipper ham ej! |
5 |
Han hjertet tiltaler, han hjertet husvaler, han svarer som Gud til sit navn; når hjertet med varme om Navnet slår arme, vor frelser vi tager i favn. |
Rom 10,6-10 N.F.S. Grundtvig 1836 og 1864. |
HØR melodien | ![]() |